Det kræver indsigt at lægge den rette strategi.

Vi fordyber os i jeres forretning for at lære både jer, jeres organisation og jeres marked rigtig godt at kende.

Vi arbejder strategisk med branding og marketing for – sammen med dig – at udarbejde en plan for, hvordan din forretningsstrategi og målsætninger kan nås.

Det kræver, at vi får et indgående kendskab til din organisation, din historie, DNA og værdier, dine produkter, services, markedet og målgruppen. Det er afgørende indsigter, som strategien skal bygges på. Og det arbejder vi sammen om.

Brandstrategisk fundament

Vi arbejder ud fra en velafprøvet proces, hvor vi vha. analyse og research, workshops og dialog samt interviews og fokusgrupper får skabt et stærkt strategisk fundament, der skaber intern forankring og synkronisering i ledelsen.

Samtidig sikrer vi nødvendige input fra fx medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, så vi har et mere helstøbt grundlag at arbejde ud fra.

Vi arbejder indsigtsbaseret og dykker ned i tilgængelige forretningsstrategiske dokumenter og data, men krydrer det med vores erfaringer samt markedstendenser og samfundstrends.

Brandposition og differentiering

Hvordan differentierer din virksomhed sig fra jeres konkurrenter? Det er i sin essens dét, en tydelig brandposition skal svare på. Dit brand skal indtage en troværdig position, som gør det tydeligt for dine kunder og medarbejdere, hvorfor de skal vælge jer fremfor konkurrenterne.

Derfor kortlægger vi markedssituationen og konkurrentbilledet for at sikre, at dit fremtidige brand er differentieret – altså skiller jer ud på en relevant og interessant måde.

Det kalder vi for et brand audit, som er en del af det samlede strategiske afsæt, vi udvikler dit brand på baggrund af.

Ét strategisk afsæt – flere potentielle retninger

Når brandpositionen er fastlåst, starter det kreative arbejde med at omsætte vores viden og indsigt til kommunikation. Den samme brandposition kan rumme flere plausible udfoldelsesmuligheder. Derfor arbejder vi med retninger, scenarier eller prototyper – kært barn har mange navne.

Hver retning oversætter dit brands position til noget som kan ses, føles og forstås. Vi præsenterer dig for en indledende brandfortælling understøttet af et visuelt moodboard/stylescape.

Formålet er, at vi sammen kvalificerer og udvælge en retning, som vi efterfølgende færdigudvikler i en endelig brandidentitet.

Analyse og research

Vi arbejder analytisk og eksplorativt for at lære dig og markedet, du opererer på, bedre at kende. Det kan omhandle alt fra kvalitative og kvantitative markeds- og målgruppeanalyser over kendskabs- og imageanalyser til bearbejdning af data fra digitale værktøjer.

Brand-DNA og værdisæt

Det kan være svært at sætte ord på, hvem og hvad man er. Ofte er det en følelse eller en fornemmelse, som er usagt. En kultur, jargon eller væremåde som I selv ved, hvad er, men som er svær at forklare til omverdenen.

Vi hjælper med at trække essensen ud og finde frem til jeres unikke DNA, og vi hjælper med at omsætte det i et værdisæt, som kan kommunikeres både internt og eksternt.

Navn

Det er en disciplin for sig at udvikle et passende og sigende navn. Her er der tale om en kreativ proces, hvor det strategiske arbejde skal fungere som afsæt for det nye navn. Der skal være sammenhæng mellem, hvem vi er og ønsker at være, står for og tilbyder, og det navn, vi vælger at gå med.

Og så skal der være styr på juraen, hvor bl.a. et identitetstjek og varemærkeregistrering kan sikre de nødvendige rettigheder.

Markedsføringsplan

Strategiarbejdet skal ud at leve, og derfor er en go-to market markedsføringsplan nødvendig. Vi arbejder her med at definere og prioritere indsatser, målsætninger, målgrupper, budskaber, medier og timing.

Markedsføringsplanen sikrer, at du binder dine salgs- og marketingindsatser sammen, og at I løber i samme retning.

ESG og Bæredygtighed

Arbejdet med formidlingen af ESG er for os en integreret del af et brands positioneringsstrategi og identitet. Vi arbejder aldrig med det som et add-on eller et isoleret tiltag. På den måde bliver det en naturlig og troværdig del af jeres brandfortælling. Og det er altafgørende.

CASE
Ambercon

Fremtiden er bygget af nytænkende løsninger

CASE
Roblon

Welcome to a world of fiber

CASE
Esbjerg Kommune

Kampagne for selvtransporterende børn

Skal vi skabe noget ærligt, ægte og banebrydende sammen?

Vi brænder for og er specialiserede i at udforme og eksekvere effektfulde, appellerende og til tider dristige kommunikationsløsninger for ambitiøse brands.

Rasmus Brostrøm
CEO & Partner