Skrivekursus

Introduktion til vigtigheden af at lægge tid og kærlighed i sine tekster.

Skriv tekster, der kan mærkes

God tekst gør indtryk. Former relationer. Skaber troværdighed. Rykker grænser. Smelter hjerter. Indfrier forventninger. Gør nysgerrig. Flytter bjerge.

Men bare rolig – det er ikke så komplekst, som det lyder. I hvert fald ikke hvis du har ordene og virkemidlerne under kontrol. Det får du på vores skrivekursus, hvor vi deler ud af vores bedste tips til at arbejde strategisk med tekst og formidle budskaber, der flytter holdninger og skaber handling.

Ring eller skriv
Program
10.00 – 11.30
Kort introduktion til vigtigheden af at lægge tid og kærlighed i sine tekster. Vi gennemgår skriveprocessens første fase: forarbejde og planlægning. Vi kigger nærmere på formål, målgruppe og afsender og kaster lys på, hvorfor en personlig tone of voice er afgørende for en succesfuld branding – og hvordan du kan finde din.

Øvelse: Samme budskab – forskellige målgrupper.
11.30 – 12.00
Pause og frokost
12.00 – 15.00
  • Vi zoomer ind på skriveprocessens anden fase: skrivefasen, hvor vi gennemgår de bedste tips til at skrive gode og overbevisende tekster.
  • Øvelse: Omskriv en tekst med de fremlagte tips for øje.
  • Vi ser nærmere på den sidste fase, redigeringsfasen, og snakker om vigtigheden af finpudsning og fyldordsoprydning.
15.00
Afrunding og tak for i dag

Hvem skal deltage

Skrivekurset er for dig, der gerne vil blive bedre til at mestre pennen og sammensætte ord til værdifulde tekster – uanset om det er nyhedsbreve, SoMe-opslag, hjemmesidetekster, debatindlæg eller noget helt femte. Måske er du ny i tekstuniverset og har brug for konkrete værktøjer til at komme godt i gang.

Det kan også være, at tekstforfatning er en del af dit arbejde, men du har brug for friske input og inspiration. Kurset er til gengæld ikke for dig, der har mange års erfaring og allerede har gyldne ord i din hule hånd.

Hvad koster Skrivekurset

Prisen er 4.995 kr. ekskl. moms pr. deltager.

Underviser

Bag kurset står Gotchas tekstforfatter Anita Oien, der hver dag kaster kærlighed og tryllestøv på vores egne og kunders tekster.

Anita har en uddannelse i international virksomhedskommunikation og journalistik og kender alle de værdifulde redskaber, der skal til for at skrive overbevisende og handlingsfremmende tekster