Nyheder

Du er kode-kongen

Vi søger en full-stack udvikler, der har min. 3 års erfaring med at udvikle websites. Vi arbejder med Umbraco og Dynamicweb, og erfaring hermed vil være fordelagtigt. Har du derudover erfaringer med  e-commerce, PIM og integrationsarbejde, og har du evner inden for backend-udvikling, så er du foran i køen (ingen af delene er dog et must). Når det så er sagt, så er det vigtigste, at du ønsker at udvikle dig, og at du tilgår arbejdet med højt humor og god energi.

Opgaverne varierer fra mindre sites til omfattende og komplekse webløsninger, hvor udvikling af fx beregnere og konfiguratorer bliver en del af dit arbejde. Alle opgaver løses naturligvis med øje for moderne browsere, brugervenlighed, hastighed, SEO og webstandarder i fokus. Med din stærke kode og forståelse for kundens forretning stræber vi sammen efter at skabe digitale resultater i særklasse for vores kunder. Team spirit er nødvendigt, da du vil komme til at arbejde tæt sammen med dygtige digitale designere, UX'ere, udviklere, online marketing specialister og digitale projektledere. 

Din profil

  • Du forstår og kan arbejde med HTML, CSS og JavaScript
  • Du er skarp til data-formater (JSON, XML o.lign.)
  • Du har indgående erfaring med .NET og C# 
  • Du har kendskab til udvikling og brug af Rest API og .net WebApi
  • Du har kendskab til dependency injection
  • Du har erfaring med at implementere løsninger i Umbraco og/eller Dynamicweb
  • Du er vant til at arbejde med versionsstyring i form af Git eller lignende
  • Du har erfaring med at arbejde med agile udviklingsprocesser og bidrager til scoping og estimering af opgaver

Vi forventer, at du er faglig, saglig og imødekommende over for både kunder og kollegaer. Du er selvkørende, fokuseret og i stand til at flytte flere projekter samtidigt. Du er også typen, der tager ansvar for egne opgaver, kommunikerer med teamet og går forrest med energi, pondus og konstruktive løsningsforslag.

Lidt om os

Gotchas kultur og mentalitet er en vital del af bureauet. Det er kernefundamentet for vores forretning, og vi værner om det. For os skal det være udfordrende, men sjovt at gå på arbejde. Det betyder nemlig glade medarbejdere og en stærk holdånd. Det resulterer i bedre løsninger for vores kunder, og en sjovere hverdag for os selv. Det kan du blive en del af og bidrage til.

Vil du være med?

Er du interesseret i stillingen så send din ansøgning og CV pr. e-mail til: rt@gotcha.dk
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt. 

Spørgsmål til stillingen kan rettes til: 

Rikke Timm
Head of Digital
M: 2249 1446
E: rt@gotcha.dk

Brian Klit Larsen
Digital Director & Partner
M: 2244 1047
E: bkl@gotcha.dk