Nyheder

Ansvarsområder

Som Google Ads-specialist håndterer du opsætning, monitorering og optimering af Google Ads-indsatser, herunder Search, Shopping, Display og YouTube. Endvidere får ansvaret for projektledelsen af dine egne projekter, inkl. den løbende kundedialog og -rådgivning. Har du desuden evner inden for Google Analytics, sociale medier og SEO, så er det kun en fordel. 

Arbejdsopgaver

  • Opstart af nye kunder.
    Alt lige fra den indledende dialog, forventningsafstemning, budgetter og til målsætning i samarbejde med kunden.
  • Strategi og planlægning af arbejdet baseret på målsætningen.
    Løbende evaluering og tilretning af strategien og arbejdet for at opnå de bedst mulige resultater.
  • Valg og eksekvering af annoncetyper og kanaler. 
    Du kan rådgive og forstå, hvornår YouTube, display og andre annoncetyper er relevante. Det gælder også andre annoncekanaler som LinkedIn, Instagram og Facebook.
  • Den daglige drift. 
    Du planlægger selv dine opgaver og kundetimer, så du når i mål med alle opgaver, din egen udvikling og opstart af nye kunder.
  • Rapportering, kundedialog og anbefalinger.
    Du er løbende i dialog med dine kunder – og som minimum skal alle kunder have en månedlig status, hvor resultater præsenteres og anbefalinger til potentielle forbedringstiltag drøftes.
  • Med på beatet.
    Nye muligheder og tiltag er en stor del af arbejdet, så din personlige og faglige udvikling er en vigtig del af din dagligdag. Vi forventer derfor, at du holder dig opdateret i den digitale verden via artikler eller lignende samt via sparring med dine kollegaer.

 Du skal have erfaring med:

  • Google Ads – min. 3 års erfaring – eller blot et ekstraordinært talent, der vil det her!
  • Du har helt styr på termer som CTR, CPC, CPM, CPA, ROAS osv.
  • Du er fortrolig med Google Analytics 

Og gerne også erfaring med en eller flere af disse:

  • Facebook Ads
  • SEO 

Lidt om Gotcha 

Du bliver en del af et stærkt og anerkendt bureau, der kun er tilfreds med det bedste. Du får et tæt samarbejde med vores online marketing manager og det øvrige team. Vi hjælper hinanden – det er nemlig den bedste måde at sikre en god arbejdsdag og de bedste løsninger.

Gotchas kultur og mentalitet er en vital del af bureauet. Det er kernefundamentet for vores forretning, og vi værner om det. For os skal det være udfordrende, sjovt og udviklende at gå på arbejde. Det betyder nemlig glade medarbejdere og en stærk holdånd. Det resulterer i bedre løsninger for vores kunder og en sjovere hverdag for os selv. Det kan du blive en del af og bidrage til. For den rette kandidat vil der være rige muligheder for både personlig og faglig udvikling. Men vigtigst af alt vil du få en arbejdsplads, hvor du vil glæde dig til at komme på arbejde. Hver dag. 

Interesseret?

Selvfølgelig er du det!

Send en motiveret ansøgning + CV til Adm. direktør & partner Rasmus Brostrøm: rb@gotcha.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du også ringe til Online Marketing Manager Thomas Gajhede på tlf. 3015 2757. 

Vi glæder os til at høre fra dig!