Nyheder

For nu er hastighed for alvor blevet en ranking-faktor på mobilsøgninger, hvilket betyder, at du taber placeringer, hvis ikke din hjemmeside er hastighedsoptimeret.

Google er en søgemaskine, som altid har haft fokus på brugeroplevelse. Google forsøger altid at finde de bedste søgeresultater ud fra det, man søger efter. Google forsøger også at finde de hjemmesider, som giver den bedste brugeroplevelse (lav afvisningsprocent). Den nye algoritmeændring holder derfor meget godt i stik ift., hvordan Google forsøger at give deres brugere den bedste oplevelse, når søgemaskinen benyttes.

Sådan tjekker du din hjemmeside

Er du i tvivl, om hvorvidt din side ses som værende hurtig med Googles øjne, så kan du scanne siden igennem vha. Googles egne hastighedsværktøjer.

Google PageSpeed Insights

https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/

Google - Test my site

https://testmysite.withgoogle.com/intl/da-dk

Når du har scannet dine sider igennem, så vil Google give dig en score samt en mærkatfarve, som gerne skal ramme den grønne.

HUSK! Det er ikke nok blot at scanne din forside igennem og tro, at så er alle sider optimeret. Du skal scanne den enkelte side igennem for at se dens score. Så vælg dine vigtigste sider og scan dem. Har du en webshop, vil det være en god ide at scanne forsiden, en kategoriside, brandside og en produktside.

 

Google Pagespeed

 

Det stiller nye krav til hjemmesideleverandørerne og webansvarlige

Mange sælger SEO-venlige hjemmesider, og det bør nu betyde, at man i dag udvikler en hjemmeside, som giver grønne felter i Googles scanningsværktøjer. Det stiller lidt strammere krav til udviklerne, men det stiller samtidig krav til de personer, som skal vedligeholde hjemmesiden med billeder og øvrigt indhold.

Husk at tjekke om din hjemmeside er hastighedsoptimeret, når du har haft en udvikler i gang. Derefter er det den website-ansvarlige, der skal holde hjemmesidens hastighed ved lige; ved at holde sig fra tunge billeder, scripts, iframes mv.

Husk at komprimere alle dine billeder. Et godt system til dette er TinyPNG.com.

Kort og godt

Når du skal til at opdatere indhold på din hjemmeside, så husk at tjekke om det nye indhold har gjort siden langsommere eller ej. På den måde undgår du, at din hjemmeside bliver straffet af Googles algoritme – og husker du at gøre det løbende, så undgår du, at I på et tidspunkt skal til at hastighedsoptimere hele sitet på én og samme tid.

 

Skrevet af:

Online marketing specialist
Thomas Gajhede
tg@gotcha.dk