Nyheder

Kan du skabe, finpudse og målrette kommunikation og konceptuelle universer, der matcher kundens verden og udfordring? Så er du måske vores nye kollega.

 

Konceptudvikling med tryk på speederen

Du tænker i kommunikative helheder og forstår, hvad det rigtige koncept kan og skal. Du kan gennemskue en forretningsmæssig udfordring, identificere indsigter og omsætte det hele til en kreativ idé, forme konceptet, skrive teksten og følge det helt til dørs. Du kommer med erfaring – enten fra bureauverden eller fra den andet side af bordet – og en masse energi, talent og ambition.
 

For at få succes i denne stilling har du erfaring med at arbejde strategisk med branding og positionering og udarbejdelse af kommunikationskoncepter til alle medier, både online og offline. Du har stået bag adskillige målrettede og kreative kampagner, som er udviklet på baggrund af gennemgående indsigtsarbejde og viden om den moderne forbruger. Desuden skal du være skarp på retorikken og formå at definere og løfte enhver kundes kommunikation til et højere niveau end udgangspunktet. Og så er det en selvfølge for dig at levere resultater i tæt samarbejde med dine kolleger. Team spirit er nødvendigt for at trives med og lykkes i jobbet.    

Kreativ, løsningsorienteret og ”ikke for fin på den” 

Du bliver målt på din evne til at få tingene til at lykkes, din evne til at møde kollegaer og kunder i øjenhøjde samt din evne til udvikle stærke koncepter og retoriske universer på tværs af medier.  Du har ordet i din magt, du er god til at få idéer og evner at forfine dem til effektfuld branding og kommunikation. Af natur er du nysgerrig og videbegærlig. Du har et stærkt drive, og du bidrager til Gotchas stærke kultur med din energi, dit høje humør og vindermentalitet.

Lidt om os

Gotchas kultur og mentalitet er en vital del af bureauet. Det er kernefundamentet for vores forretning, og vi værner om det. For os skal det være udfordrende, sjovt og udviklende at gå på arbejde. Det betyder nemlig glade medarbejdere og en stærk holdånd. Det resulterer i bedre løsninger for vores kunder og en sjovere hverdag for os selv. Det kan du blive en del af og bidrage til.

Ansøg

Send din ansøgning og cv til Heidi på hl@gotcha.dk og Rasmus på rb@gotcha.dk.
Vi behandler ansøgninger løbende og tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til:

Heidi Lüdeking
Strategi- & konceptchef og partner
M: 2681 5276

eller

Rasmus Færch Brostrøm
Adm. direktør & partner
M: 2249 1258

Vi glæder os til at høre fra dig!