Spring til hovedindhold
N.P. Trucks

Maskiner, der holder forretningen kørende

N.P. Trucks er totalleverandør af intern logistik og materielhåndtering med afdelinger i Horsens og Roskilde. De dækker hele værdikæden inden for salg, service og udlejning. Sortimentet spænder fra palleløftere, stablere og ordreplukkere til reachtrucks, motortrucks, lifte, medbringertrucks og heavy duty-maskiner. Dertil kommer et lager med mindst 400 brugte maskiner og reservedele til alle mærker.

I samarbejde med N.P. Trucks har vi derfor udviklet en e-handelsplatform, der gør det muligt for både erhvervs- og privatkunder at navigere i hele sortimentet af nye og brugte maskiner, lejemaskiner og udstyr og gennemføre køb online.

Med den nye platform er den digitale salgskanal blevet en bærende del af N.P.Trucks forretning. Kunden kan nu genkende sitet som en webshop med det samme, hvor nye og brugte maskiner har lige stor synlighed.

Som en del af projektet har vi videreudviklet N.P. Trucks’ visuelle identitet til et stringent og skalerbart designsystem. Den karakteristiske røde farve fungerer nu som accentfarve i en mere afdæmpet palet. Samtidig har vi skabt et tydeligt skel mellem produktbilleder og stemningsbilleder.

Resultatet er et visuelt udtryk, der styrker brandet og samtidig har konvertering og produkter i fokus.

Vil du vide mere om denne case?

Vi vil også gerne hjælpe dig. Som brandbureau brænder vi for og er specialiserede i at skabe branding og markedsføring, der understøtter din forretningsstrategi. Skal vi skabe noget ærligt, ægte og effektfuldt sammen?

Brian Klit Larsen
Brian Klit Larsen Chief Technology Officer