Enkel og tydelig kommunikation

Igennem en årrække har KE Fibertec leveret flotte resultater, og har år for år bygget på sin stærke troværdighed og sit solide image både i Danmark såvel som i resten af verden. Den innovative virksomhed, der kæmper for at skabe sunde indeklimaer inden for mange industrier, har blot manglet at cementere sit brand og styrke fortællingen om sig selv. Og samtidigt kommunikere tydeligere og mere enkelt om sine produkter, tilkøbsmuligheder og industriløsninger.

Basale og vigtige elementer

Farverne skulle fortsat respektere KE Fibertecs identitetsmæssige ophav – men de trængte til en modernisering, og selve logoet blev også rentegnet. I forlængelse af dét fulgte ny billedstil, designpricinpper og -skabeloner, som har tilvejebragt en komplet og ny visuel identitet.
Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Gotcha i forhold til udvikling af ny hjemmeside og visuel identitet. De har ydet god sparring, udfordret os, og fundet stærke kommunikationsløsninger, der kan hjælpe os med at vækste vores forretning.
Claus Albertsen, Marketingchef

Billedstil

Billedstilen har især fokus på at iscenesætte de sunde indeklimaer, som KE Fibertecs produkter bidrager til at skabe. Hvad end det er i en skoleklasse, et bryggeri eller et storrumskontor. Derudover skal finessen i håndværket også kommunikeres, da KE Fibertec selv udvikler og producerer fra eget væveri i Vejen. 

Et nyt univers

Websitet har to hovedformål, som først og fremmest er at skabe et bedre overblik over KE Fibertecs produktkatalog og services. Derudover at skabe nye leads og bidrage til yderligere vækst.
Mere luft på sitet

Mere luft på sitet

Igennem enkle og overskuelige visninger af de forskellige valgmuligheder, som brugerne har, har KE Fibertc fået et nyt website, der løfter dem til nye højder.

Fokus har især været på at skabe luft imellem sektionerne, og lade hvert enkelt afsnit spille en tydelig og signifikant rolle i websitets udtryk. Forsiden har til formål at demonstrere spændvidden i KE Fibertecs forretning – og forhåbentlig efterlade et positivt og seriøst indtryk hos den besøgende.

Alt dette uden at gå på kompromis med det egentlige formål: at bruge websitet til at skabe nye og potentielle kunder.

Optimal mobiloplevelse

Vi sørgede naturligvis for, at websitet virker optimalt på alle platforme, så det altid er let tilgængeligt, når brugeren har behov for at tilgå sitet.