En skærpet positioneringsstrategi

Spæncom er en historisk og innovativ virksomhed, som er kendt for at sætte nye standarder for betonbranchen. Men de seneste år har virksomheden oplevet øget konkurrence fra markante spillere, og det har efterladt et behov for at skærpe forretningsfokus og arbejde fokuseret med en unik positionering. Gotcha har gennemført adskillige kundeinterviews og workshops i rejsen mod at afdække Spæncoms eksistensberettigelse og lægge en klar strategi for, hvordan Spæncom skal kommunikere fremadrettet.

Pioneering made concrete

Spæncom er berettiget at positionere sig selv med internationalt format. Vi skabte derfor et fleksibelt tekstunivers, som ophøjer Spæncoms virke i et bredere og mere værdibaseret perspektiv og sætter den historiske arv i spil. Spæncom er betonpionerer, men det trænger omverdenen til at blive mindet om.

Spæncoms visuelle udtryk er blevet opdateret mod et mere tidsvarende og high-end udtryk, hvor der generelt er reduceret i indhold og farvebrug. Der er skabt tydelige referencer til arkitektur og så har betonnet fået lov at spille en central rolle.

Vi havde brug for at få kigget på såvel vores Image som Employer Branding. Internt skulle vi have nogle værdier, der gav mening og som medarbejderne kunne forholde sig til og huske. Eksternt skulle vi skabe en rød tråd i vores kommunikation, der talte ind i nogle af de udfordringer og muligheder, der lå i markedet og som positionerede os fra konkurrenterne. Her har Gotcha været en stærk samarbejdspartner, der på en professionel måde har skabt en unik branding for os, som vi glæder os til at få eksekveret.
Per Bachmann, Kommunikationschef, Spæncom